
Jeg er ikke den eneste
’Jeg er ikke den eneste’ er en podcast med samtaler om, hvordan det er at være ung og leve med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom – fortalt af unge selv.
Er du ung, og har du prøvet at være udbrændt, ensom, følt dig presset eller lever du måske med psykisk sygdom? Så er du bestemt ikke den eneste. For flere og flere unge oplever mistrivsel og psykisk sygdom.
I ’Jeg er ikke den eneste’ står 10 unge frem og fortæller deres personlige historie til vært, Rikke Collin, om, hvordan det er at leve med psykiske udfordringer som fx angst, ensomhed eller spiseforstyrrelse. Fælles for dem er, at de har følt sig alene med de svære ting. Derfor er det vigtigt, at vi tør tale højt med hinanden om det, der føles svært. Først når vi siger det højt, kan vi finde ud af, at vi ikke er alene.
Fortalt og tilrettelagt af: Rikke Collin
Musik af:Andreas Brink Pedersen
Produceret af:Psykiatrifonden og SIND Ungdom
Med støtte fra:TrygFonden
Jeg er ikke den eneste
Ensomhed 2:2 (sæson1)
Man kan træne mod og selvtillid. Gennem to afsnit taler vi om ensomhed. Selvom ensomhed rammer rigtig mange unge, er det en følelse. som er forbundet med stor skam og tabu. I dette afsnit taler vi med Eva Secher Mathiasen, som er bestyrelsesformand for Dansk Psykolog Forening. Eva hjælper os med at forstå, hvad ensomhed er for en størrelse og på hvilken måde, vi kan lære at omgås følelsen af ensomhed.
I første afsnit møder vi Kasper, der åbenhjertigt fortæller om sine oplevelser med at være tynget af ensomhed.
Medvirkende: Eva Secher Mathiasen, bestyrelsesformand for Dansk Psykolog Forening
Interview og tilrettelæggelse: Marie Louise Taarnskov
Musik: Frederik Ebert
Idé: Sissel Moos
Produceret af SIND Ungdom og Psykiatrifonden med støtte fra Trygfonden