Jeg er ikke den eneste

Emmas historie: Når tempoet er for højt, og kroppen siger fra

November 09, 2023 SIND Ungdom og Psykiatrifonden Season 2 Episode 8
Jeg er ikke den eneste
Emmas historie: Når tempoet er for højt, og kroppen siger fra
Show Notes

For fem år siden endte Emma på hospitalet med et angstanfald. Hun fik at vide, at hun havde en puls på 200, men at alt var normalt, og hun blev sendt hjem med beroligende medicin. Hvad man ikke kunne se var, at Emma i perioden op til havde været påvirket af hjertesorg og stresssymptomer.

I dette afsnit fortæller Emma på 26 år om at være et antennebarn, at bevæge sig for hurtigt gennem livet, om ikke at lytte til sin krop og om det, det kan føre med sig.

Har du som Emma oplevet tegn på stress og udbrændthed, eller kender du nogen, der har? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på www.ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde et ungefællesskab tæt på dig på www.sindungdom.dk