Jeg er ikke den eneste

Noéls historie: At bryde med gamle mønstre og finde sin vej med borderline

October 12, 2023 SIND Ungdom og Psykiatrifonden Season 2 Episode 3
Jeg er ikke den eneste
Noéls historie: At bryde med gamle mønstre og finde sin vej med borderline
Show Notes

[Trigger warning: Selvmordstanker. Hvis du går med selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201]

I efteråret 2022 tog Noél en markant beslutning. For efter endnu et skænderi besluttede Noél at bryde kontakten med deres adoptivmor og indlagde sig selv på en psykiatrisk afdeling. Noél havde mange desperate og depressive tanker og var så langt ude, at de ikke længere havde lyst til at leve. Men de havde også en følelse af, at de måtte tage ansvar for deres eget liv. Under indlæggelsen blev de diagnosticeret med personlighedsforstyrrelsen borderline. 

I dette afsnit fortæller Noél på 23 år om at bryde med gamle mønstre og svære relationer, om at miste deres far, om sorg, om at føle sig overset og nedprioriteret, om følelsen af at skulle kæmpe for sit værd, om venskab og om at finde mod til at skabe sin egen identitet.

Har du ligesom Noél haft det svært, eller kender du nogen, der har? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på www.ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde et ungefællesskab tæt på dig på www.sindungdom.dk